• Formand:
    Pia Jørgensen

  • Udvalgsmedlem:

  • Udvalgsmedlem:

ÅBENT HUS HOS VOJENS SPEEDWAY KLUB

Kom og prøv en sjov sport med masser af fart, spænding, fællesskab og action.

Vojens speedway klub holder åbent hus

(også kaldet ¨Prøv motorsport¨)

den 27. april 2019 kl. 10:00 – 15:00 på banen ved Tinglykke 9. Klubben stiller cykel, udstyr og instruktion til rådighed.

Vojens speedway klub har i mange år haft banen ved Tinglykke 9, som i dag benyttes til en masse løb og træning for de 65 medlemmer. Medlemmerne i Vojens speedway klub kommer fra hele kommunen, og kørerne er typisk mellem 4 og 25 år. Klubben håber med sin åbent hus-aktivitet at trække endnu flere kørere til, således at klubben på sigt bliver en af de dominerende klubber i det regionale område.


✓ Tag mor og far med i hånden
✓ Hør om mulighederne ved at køre speedway
✓ Hør om den glæde der er omkring holdsporten
✓ Mød de andre børn der kører speedway
✓ Mød det store sammenhold der er


Speedwayklubben står klar til at hjælpe dig, så du kan prøve at køre speedway
For yderligere oplysninger om DMU Race Day og aktiviteterne på dagen se følgende hjemmeside:
www.dmu-raceday.dk


FAKTA:
Dansk speedway har ca. 650 aktive kørere, og der er klubber fordelt jævnt over hele landet. Sporten går mange år tilbage, og dansk speedway har stolte traditioner med mange verdensmesterskaber til bl.a. Ole Olsen, den nuværende landstræner Hans Nielsen, den nuværende ungdomstræner Erik Gundersen og Nicki Pedersen, ligesom Danmark flere gange har vundet VM for hold.